Jeg har lige været inde og kommentere på Martin Thorborgs Podcast episode omkring sociale medier og hvordan man kan være tilstede i et socialt netværk uden at bruge hele dagen på det. Sociale netværk er også noget af et puslespil hvis man modtager omkring 1000 mails om dagen og man ellers har travlt med at drive en forretning.
Sociale netværk har en masse forskellige indgangsvinkler for virksomheder - de to jeg vil fremhæve her er den markedsføringsmæssige og den vedligeholdende indgangsvinkel.
Hvis du er i et socialt netværk for at markedsføre skal du regne med at bruge 4 gange så meget tid ved at være proaktivt opsøgende end hvis du bruger det sociale netværk til at vedligeholde dit netværk.
Dette betyder at hvis du skal markedsføre dine produkter via din blog så skal du altså ud og kommentere 4 gange så meget andre steder end du egentlig bruger på at blogge.
Så ressourceforbruget kommer egentlig til at variere alt efter hvad man skal bruge det sociale netværk til.
Hvis man er ved at løbe død i at skulle varetage alle disse sociale netværk - ligegyldigt hvad for nogle ambitioner og strategi man lægger bag, tror jeg det er en rigtig god idé at vælge 1 eller 2 netværk som man bruger og lader resten være. Ifølge mine tommelfingerregler skal man bruge 2 timer til hver netværk dagligt hvis man skal bruge det til markedsføring, og 20 minutter dagligt hvis man skal vedligeholde sit sociale netværk.
Det vil sige at hvis man f.eks har en blog og er på facebook - så er det omkring 4 timer dagligt man skal bruge på det hvis man bruger det til at markedsføre. Hvis man skal vedligeholde det sociale netværk så er det omkring 1 time dagligt man kigger på.
Hvis man har et personligt brand og har svært ved at være tilstede i nogle sociale netværk online, så er det en god idé at melde ud at “man er en travl person” og hvis man vil have svar skal man henvende sig ét sted. Det kan godt være at det ikke nødvendigvis tager toppen af kontakt- isbjerget, men så ved ved man da at man ikke både skal kigge i mails og i sociale netværk for at finde ud af hvem der skal have svar.
20. januar 2009 kl. 13:07
Tak, henriette, fordi du lige ridser linierne op. Konkret og ligetil.
Jeg ved godt, at jeg hørte det for 14 dage siden på din workshop om social marketing og branding. Men at se dine ord sort på hvidt betyder, at jeg i endnu højere grad bliver opmærksom på, hvad det kræver at være aktiv i cyberspace.
Endnu bedre er det, at du rammer lige ind i de funderinger, jeg har med hensyn til cyberaktiviteter. jeg tænker bl.a., at de digitale netværk er et parallelunivers til real life. Og at der er en del dilemmaer i at skabe, udvikle og dyrke sin onlineidentitet, så den er autentisk og nærværende.(Som du jo igen og igen unnderstreger er forudsætningen for at vække opmærksomhed.) Og dybest set er jeg et real life-mennske, der lidenskabeligt optaget af at min viden og erfaring i spil imødet med mennesker nu og her.
Og så bliver jeg ligeså forskrækket over din estimering af ressuorcerne, som da du fortalte det i workshoppen.
Måske er det derfor, jeg oplever et overload, der tangerer skriveblokering og computerlede these days? Fordi jeg gerne vil det hele, og i den grad kan se det meningsfulde i de ting du fortæller om tilstedeværelse online.
Tak igen - jeg går i tænkeboks, så jeg holder balancen.
De bedste hilsner
Mette
26. januar 2009 kl. 09:16
Hej Mette - jeg er glad for at jeg kan forundre og bidrage til konstant læring =)
Mht. estimeringerne så er det super vigtigt at man sætter de digitale ressourcer til som der er brug for - ellers er det hele spildt. Eller ikke spildt, men en stor del af effekten udebliver.